Nå dine mål med løb og triatlon hos Velofysio
Uanset om du er ny inden for løb, ønsker at forbedre din løbeform, træner frem mod et bestemt løb eller arbejder mod et mål inden for triatlon, kan vi hjælpe dig med at strukturere din træning og udvikle dig sikkert.
Hos Velofysio har vi erfaring med at hjælpe både motionister og mere erfarne atleter med at nå deres mål. Det kan være alt fra at komme i gang med at løbe, gennemføre dit første 5 eller 10 km-løb til at træne mod halvmarathon, marathon eller en triatlon.
LØBEPAKKE BASIC 650 KR (45 min)
- Samtale omkring mål, løbeerfaring og skadeshistorik
- Vejledning til individuel træningsopbygning
- Individuel træningsprogram for den første måned
LØBEPAKKE PLUS 1.200 KR (90 min)
- Samtale omkring mål, løbeerfaring og skadeshistorik
- Vejledning til individuel træningsopbygning
- Individuel træningsprogram for den første måned
- Løbestilsanalyse og biomekaniske tests
- Individuelle supplerende øvelser og funktionelle øvelser
Træning tilpasset dig
Alle kroppe og træningsmål er forskellige. Derfor tager vores forløb udgangspunkt i dig, dit niveau, din hverdag og dine ambitioner.
Gennem vejledning, løbestilsanalyse, biomekaniske tests og vores fysioterapeutiske faglighed kan vi identificere dine styrker og eventuelle begrænsninger. På den baggrund kan vi sammensætte et træningsforløb, der passer til netop dig.

For triatleter kan vi samtidig arbejde med samspillet mellem svømning, cykling og løb, så træningen bliver struktureret med fokus på både performance, belastningsstyring og en stærk overgang mellem disciplinerne.
Vi hjælper dig videre, hvis du er skadet
Smerter eller en skade behøver ikke betyde, at dine mål skal sættes på pause. Vi kan hjælpe dig med at finde årsagen til dine problemer, tilpasse træningen og gradvist bygge kroppen op igen.
Fokus er på at skabe en balance mellem belastning og restitution, så du kan fortsætte din udvikling uden unødvendige afbræk.
Erfaring med løb og træningsplanlægning
Det er ikke kun den fysioterapeutiske del, vi har erfaring med. Frans er en passioneret og erfaren løber med mere end 20 marathonløb bag sig, herunder CPH Marathon, Athen Marathon, Boston Marathon og Amsterdam Marathon, hvor han har løbet 2 timer og 42 minutter.
Hans hurtigste 5.000 meter er 16 minutter og 18 sekunder, og han har flere års erfaring med at udarbejde træningsprogrammer for løbere på forskellige niveauer – fra nybegynderen, der ønsker at løbe 5 km uden pause, til den erfarne løber, der arbejder mod et marathon under 3 timer.
Fra første løbetur til nye personlige rekorder
Uanset om dit mål er at komme godt i gang, gennemføre dit første løb, vende tilbage efter en skade, forbedre din løbeøkonomi eller jagte en ny personlig rekord, hjælper vi dig med at skabe en struktureret og realistisk vej mod målet.
Kontakt os, hvis du vil have hjælp til dit løbe- eller triatlonmål – hvad enten fokus er på træning, skadesforebyggelse, genoptræning eller performance.
