Pedalarmslængden er en af de cykelindstillinger, som ofte får mindre opmærksomhed end sadelhøjde, setback og styrposition. På de fleste racercykler har 170, 172,5 eller 175 mm i mange år været betragtet som standard, og valget har ofte været bestemt af stelstørrelsen. Men udviklingen inden for moderne bikefit og professionel landevejscykling har de seneste år sat større fokus på, om den traditionelle pedalarmslængde faktisk er optimal for den enkelte rytter.

Flere professionelle cykelryttere kører i dag med kortere pedalarme end tidligere. Pedalarme på 165 mm er blevet almindelige blandt professionelle, og der er også set ryttere anvende 160 mm eller endnu kortere pedalarme. Udviklingen hænger blandt andet sammen med ønsket om mere aerodynamiske positioner, men også med en større forståelse for, hvordan pedalarmslængden påvirker kroppens bevægelser gennem hele pedaltrådet.

For den enkelte rytter er spørgsmålet derfor ikke nødvendigvis, om 165 mm er bedre end 172,5 mm. Det relevante spørgsmål er, hvilken pedalarmslængde der giver den bedste balance mellem biomekanik, komfort, belastning og performance.

Hvad betyder pedalarmslængden for kroppen?

Pedalarmslængden bestemmer, hvor stor en cirkel pedalen bevæger sig i under pedaltrådet. Jo længere pedalarm, desto længere bevægelse skal benet gennemføre. Det har især betydning for hofte og knæ, fordi begge led skal bevæge sig mere ved en længere pedalarm.

Forskellen mellem eksempelvis 172,5 og 165 mm lyder umiddelbart beskeden. Der er kun 7,5 mm forskel i selve pedalarmlængden, men fordi ændringen sker både over og under krankakslen, bliver forskellen i pedalens øverste og nederste position 15 mm. Denne bevægelse gentages flere tusinde gange under en cykeltur og kan derfor have betydning for den samlede biomekaniske belastning.

Forskning viser, at ændringer i pedalarmslængde især påvirker bevægeudslaget omkring hofte og knæ. Kortere pedalarme reducerer den maksimale hofte- og knæfleksion, mens længere pedalarme øger den. Samtidig ser moderate ændringer i pedalarmslængden ikke ud til automatisk at medføre en væsentlig reduktion i den producerede effekt hos trænede cykelryttere.

Det er interessant, fordi det udfordrer den traditionelle antagelse om, at en længere pedalarm nødvendigvis er bedre, fordi den giver en større momentarm. I praksis skal kroppen ikke kun producere kraft, men også kunne gøre det effektivt gennem hele bevægelsen. En lidt kortere pedalarm kan derfor i nogle tilfælde give en mere hensigtsmæssig arbejdsposition uden nødvendigvis at koste performance.

Kortere pedalarme giver mere plads omkring hoften

En af de væsentligste biomekaniske effekter ved at gå fra en længere til en kortere pedalarm er, at pedalen ikke kommer lige så højt op i toppen af pedaltrådet. Det betyder, at hoften ikke skal flekteres lige så meget.

Dette bliver særligt relevant på moderne racercykler, hvor rytteren ofte sidder lavt og langt fremme i en aerodynamisk position. Når overkroppen sænkes, bliver vinklen mellem overkrop og lår mindre. Hvis rytteren samtidig anvender en lang pedalarm, kan hoften blive meget lukket i toppen af pedaltrådet.

For en rytter med god hoftebevægelighed er det ikke nødvendigvis et problem. Men hvis bevægeligheden er begrænset, eller hvis rytteren har svært ved at kontrollere bækken og lænd i den lukkede position, kan det give en række kompensationer. Rytteren kan eksempelvis begynde at bevæge bækkenet mere, ændre sin lændeposition eller løfte hoften fra side til side for at skabe plads til benet.

Her kan en kortere pedalarm være et effektivt værktøj i et bikefit. Ved at reducere hoftefleksionen kan man skabe mere plads mellem lår og overkrop og dermed gøre det lettere for rytteren at holde en lav og aerodynamisk position uden at presse kroppen ind i et uhensigtsmæssigt bevægeudslag.

Pedalarmslængde og knæets bevægelse

Knæet påvirkes også direkte af pedalarmslængden. Når pedalen befinder sig i toppen af pedaltrådet, er knæet mest flekteret. En længere pedalarm betyder derfor større knæfleksion, mens en kortere pedalarm reducerer den maksimale knævinkel.

Det kan være relevant for ryttere, som oplever smerter omkring knæet, særligt hvis symptomerne provokeres i en meget lukket position. Ved eksempelvis forreste knæsmerter kan det være relevant at undersøge, hvor meget knæet belastes i den mest flekterede del af pedaltrådet.

Det er dog vigtigt at understrege, at knæsmerter sjældent skyldes én enkelt indstilling. Sadelhøjde, sadlens setback, klampeposition, træningsbelastning, kadence, kraftproduktion og rytterens egen bevægelsesstrategi spiller også en væsentlig rolle. En kortere pedalarm er derfor ikke en universel løsning på knæsmerter, men kan være en relevant del af et individuelt bikefit, hvis den eksisterende pedalarmslængde medfører et unødvendigt stort bevægeudslag.

Kan korte pedalarme hjælpe ved lændesmerter?

Lændesmerter er en af de problematikker, hvor pedalarmslængden kan være interessant fra et fysioterapeutisk perspektiv. Når pedalen bevæger sig op mod toppen af pedaltrådet, kræver det mere hoftefleksion. Hvis rytteren ikke har tilstrækkelig bevægelighed eller kontrol til at skabe denne bevægelse fra hoften, kan bækken og lænd i højere grad blive involveret.

Det kan eksempelvis vise sig som øget bevægelse i lænden, ændret bækkenrotation eller en tendens til at skubbe hoften fra side til side. Hos nogle ryttere kan det være en del af forklaringen på, hvorfor en bestemt cykelposition fungerer fint i 30 minutter, men gradvist bliver mere belastende, når tiden i sadlen øges.

Ved at reducere pedalarmslængden kan man reducere den nødvendige hoftefleksion og dermed give rytteren mere plads omkring toppen af pedaltrådet. Det kan potentielt gøre det lettere at stabilisere bækken og lænd.

Det er dog vigtigt at skelne mellem en biomekanisk ændring og en egentlig behandling af lændesmerter. Der er ikke tilstrækkelig evidens til at sige, at korte pedalarme i sig selv behandler rygproblemer. Til gengæld er det biomekanisk veldokumenteret, at pedalarmslængden påvirker hofte- og knæbevægelser, og nyere forskning har også fundet ændringer i bækkenbevægelsen ved forskellige pedalarmslængder.

Derfor kan pedalarmslængden være en relevant faktor at undersøge, når en cykelrytter oplever tilbagevendende smerter eller problemer med at fastholde sin position.

Hvorfor er korte pedalarme blevet populære på racercykler?

En væsentlig forklaring på udviklingen er den moderne racercykels fokus på aerodynamik. Professionelle og ambitiøse motionister sidder i dag ofte betydeligt mere aggressivt end tidligere. Overkroppen er lavere, armene er mere vandrette, og rytteren forsøger at minimere frontalarealet.

Problemet er, at en lavere overkropsposition samtidig kan gøre hoftevinklen mindre. Hvis man kombinerer en meget lav position med lange pedalarme, kan det resultere i en meget lukket position omkring hoften.

En kortere pedalarm kan i denne situation være interessant, fordi man kan reducere den nødvendige hoftefleksion uden nødvendigvis at hæve styret. Det giver mulighed for at arbejde med aerodynamikken uden at ignorere kroppens bevægelighed og belastning.

Det er en af årsagerne til, at korte pedalarme er blevet mere udbredt blandt professionelle cykelryttere. Samtidig har komponentproducenterne gjort flere længder tilgængelige. Hvor udvalget tidligere ofte var begrænset til 170, 172,5 og 175 mm, findes der i dag langt flere muligheder, herunder 160 og 165 mm på flere high-end krankgrupper.

Udviklingen viser en generel tendens inden for bikefit: Cyklen skal i højere grad tilpasses rytteren frem for, at rytteren skal tilpasse sig de standardkomponenter, som cyklen er leveret med.

Skal alle køre med 165 mm?

Nej. Korte pedalarme er ikke automatisk bedre.

En rytter med god hofte- og knæbevægelighed kan fungere fremragende med 172,5 eller 175 mm. En anden rytter med samme højde kan opleve en markant forbedring ved at gå ned til 165 mm.

Det er derfor problematisk at vælge pedalarmslængde udelukkende ud fra rytterens højde eller benlængde. Anatomi spiller naturligvis en rolle, men også sadelposition, cykelgeometri, fleksibilitet, bevægelseskontrol, disciplin og den ønskede position på cyklen bør indgå i vurderingen.

Det samme gælder rytterens mål. En motionsrytter, der primært prioriterer komfort på lange ture, kan have andre behov end en konkurrencerytter, der ønsker at optimere sin aerodynamiske position og evne til at producere effekt.

Hvad sker der med sadelhøjden, når pedalarmslængden ændres?

En vigtig detalje ved skift af pedalarmslængde er, at resten af cykelpositionen skal vurderes igen. Hvis man eksempelvis går fra 172,5 til 165 mm, bliver pedalen 7,5 mm mindre under sadlen i bunden af pedaltrådet. For at bevare den samme afstand mellem sadel og pedal vil man derfor som udgangspunkt hæve sadlen omkring 7,5 mm.

Men det bør ikke betragtes som en fast regel. Når pedalarmslængden ændres, ændres hele bevægelsesgeometrien, og den optimale sadelhøjde kan derfor også ændre sig.

Efter et skift bør man blandt andet vurdere knæets position, bækkenets stabilitet, hoftevinklen, ankelbevægelsen og forholdet mellem sadel og styr. Hvis man blot monterer en kortere pedalarm og hæver sadlen med præcis det samme antal millimeter, risikerer man at overse de øvrige ændringer, der sker i rytterens position.

Det er netop her, et dynamisk bikefit kan være værdifuldt. Kroppen skal vurderes under bevægelse – ikke kun ud fra statiske mål.

Pedalarmslængde bør være en del af et moderne bikefit

Et godt bikefit handler ikke kun om at finde den rigtige sadelhøjde eller justere styret. Det handler om at skabe et samlet system, hvor cykel og rytter fungerer bedst muligt sammen.

Pedalarmslængden er en del af dette system. Den påvirker, hvor meget hofte og knæ skal bevæge sig, hvordan bækkenet arbejder, og hvor lukket rytterens position bliver omkring toppen af pedaltrådet. Derfor kan den også have betydning for, hvor let det er at fastholde en aerodynamisk position over længere tid.

Hos Velofysio ser jeg derfor ikke pedalarmslængden som et spørgsmål om, hvad der er “rigtigt” eller “forkert”. Den skal vurderes i sammenhæng med rytterens anatomi, bevægelighed, cykel, træning og eventuelle symptomer.

For nogle vil 172,5 mm fortsat være det bedste valg. For andre kan 165 mm, 160 mm eller en anden længde give en bedre og mere naturlig bevægelse.

Det vigtigste er ikke at vælge den korteste pedalarm.

Det vigtigste er at finde den pedalarmslængde, der giver kroppen de bedste arbejdsbetingelser på cyklen.

Konklusion: Den rigtige pedalarmslængde er individuel

Udviklingen inden for racercykling viser, at pedalarmslængden fortjener mere opmærksomhed, end den traditionelt har fået. Kortere pedalarme kan reducere hofte- og knæfleksion, skabe mere plads omkring hoften og i nogle tilfælde gøre det lettere at fastholde en lav, aerodynamisk position.

For ryttere med bestemte hofte-, knæ- eller lændeproblematikker kan det være en relevant parameter at undersøge, men det bør altid ske som en del af en samlet vurdering. Smerter på cyklen kan sjældent forklares med én enkelt indstilling.

Der findes heller ikke én optimal pedalarmslængde for alle.

Den bedste løsning afhænger af rytterens anatomi, bevægelighed, position, cykeltype, disciplin og mål.

Netop derfor er pedalarmslængden blevet en langt mere interessant del af det moderne bikefit – ikke fordi alle skal køre med korte pedalarme, men fordi vi i dag har bedre muligheder for at tilpasse cyklen til den enkelte rytter.