Pressure mapping giver et unikt indblik i, hvordan du belaster sadlen, mens du cykler – og kan være et vigtigt supplement til både fysioterapeutisk undersøgelse og bikefit.

Sadlen er et af de vigtigste kontaktpunkter mellem dig og cyklen. Alligevel kan det være svært at vurdere, hvad der egentlig sker, når du sidder på den.

Hvorfor får du ondt efter 60 km?
Hvorfor sidder du mere på den ene side?
Er sadlen for smal – eller er problemet i virkeligheden din position, bevægelighed eller stabilitet?

Her kan pressure mapping give os nogle ekstra svar.

Hvad er pressure mapping?

Pressure mapping er en måling af trykfordelingen mellem dig og sadlen. Et tyndt sensorsystem placeres på sadlen, mens du cykler, og registrerer, hvordan belastningen fordeler sig over sadlens overflade.

Det giver et visuelt billede af belastningen og mulighed for at se, hvordan trykket ændrer sig, når du ændrer position, kadence eller belastning.

Det interessante er derfor ikke nødvendigvis ét enkelt billede.

Det er mønstret og ændringerne over tid, der kan fortælle os noget om din position.

Hvad kan vi bruge pressure mapping til?

1. Undersøge dine gener fra sadlen

Oplever du smerter, trykken, følelsesløshed eller tilbagevendende siddesår, kan pressure mapping hjælpe med at undersøge, hvor belastningen ligger.

Målingen kan dermed være med til at underbygge en problemstilling, som du allerede oplever på cyklen.

Det betyder ikke, at et bestemt trykområde automatisk er årsagen til dine gener. Pressure mapping skal ses som ét stykke af det samlede puslespil.

2. Vurdere om sadlen passer til dig

Sadlens bredde og form har stor betydning for, hvordan du kan støtte på den.

Med pressure mapping kan vi blandt andet undersøge, hvordan du belaster sadlen, og om du udnytter sadlens støtteflade hensigtsmæssigt.

Det kan være relevant, hvis du eksempelvis oplever, at du konstant glider frem eller tilbage på sadlen, sidder uroligt eller har svært ved at finde en stabil position.

3. Se højre/venstre forskelle

Pressure mapping kan også give et indblik i, om belastningen er jævnt fordelt mellem højre og venstre side.

En asymmetrisk belastning behøver ikke nødvendigvis være et problem. Vi er ikke perfekt symmetriske, og en forskel kan have mange årsager.

Men hvis du eksempelvis konsekvent belaster den ene side mere, kan det være interessant at undersøge hvorfor.

Her kombineres pressure mapping med den fysioterapeutiske undersøgelse.

4. Undersøge sammenhængen mellem kroppen og cyklen

Det er her, pressure mapping for alvor bliver interessant.

Hvis du eksempelvis har nedsat bevægelighed i hoften, stramme muskelgrupper, manglende stabilitet eller en benlængdeforskel, kan det påvirke den måde, du sidder og bevæger dig på cyklen.

Vi kan derfor bruge pressure mapping sammen med kliniske tests til at undersøge, om der er en sammenhæng mellem kroppens asymmetrier og belastningen på sadlen.

5. Teste ændringer i din position

Pressure mapping kan også bruges dynamisk.

Vi kan eksempelvis ændre:

• sadelhøjde
• sadlens setback
• sadlens hældning
• klampeposition
• andre kontaktpunkter på cyklen

Herefter kan vi se, om ændringen påvirker belastningsmønstret.

Det giver en ekstra objektiv dimension til bikefittet og kan være særligt interessant, når en rytter har svært ved at mærke, hvad der faktisk ændrer sig.

Læs mere om cyklens opsætning: Bikefit og smerter på cyklen – forstå sammenhængen mellem din krop, cykelposition og belastning

Pressure mapping står ikke alene

Jeg ser ikke pressure mapping som en erstatning for et bikefit eller en fysioterapeutisk undersøgelse.

Tværtimod.

Det er kombinationen, der gør det interessant.

Derfor starter jeg med en fysioterapeutisk undersøgelse af blandt andet bækken, hofter og knæ samt bevægelighed, styrke og eventuelle asymmetrier.

Herefter kan vi sammenholde fundene med det, vi ser på pressure mapping.

På den måde forsøger vi ikke bare at finde hvor trykket er, men også at forstå hvorfor det er der.

Det samme princip bruger jeg i mine andre artikler om cykelposition – blandt andet i forbindelse med pedalarmens længde, hvor små ændringer i cyklens geometri kan påvirke den samlede position. Positionen på cyklen skal nemlig altid ses som et samspil mellem rytter, cykel og kontaktpunkter.

Skal pressure mapping bruges på din cykel?

Pressure mapping er især interessant for dig, hvis du:

• har smerter eller ubehag fra sadlen
• oplever siddesår
• får følelsesløshed eller trykken
• føler, at du sidder skævt
• har en kendt asymmetri eller benlængdeforskel
• har prøvet forskellige sadler uden at finde den rigtige
• gerne vil forstå din position bedre

Målet er ikke nødvendigvis at finde ét perfekt trykbillede.

Målet er at finde en position, hvor din krop kan arbejde stabilt, effektivt og komfortabelt på cyklen.

---

Vil du have analyseret din position?

Hos Velofysio i Vanløse kombinerer jeg pressure mapping, fysioterapeutiske tests og videoanalyse for at undersøge sammenhængen mellem din krop og din cykel.

Du får ikke bare en graf eller et billede af din sadel. Vi bruger målingerne til at forstå dine gener og finde relevante ændringer – og ved behov får du et personligt træningsprogram, der tager udgangspunkt i de fund, vi gør.

👉 Oplever du gener fra sadlen eller er du nysgerrig på, hvordan du belaster den?

Book en Pressure Mapping-konsultation hos Velofysio og få et mere detaljeret billede af, hvad der sker, når du sidder på cyklen. Det kan både bookes som isoleret ydelse eller under et basic bikefit.